Du vil aldrig føle dig dømt eller vurderet i mit terapeutiske rum, da jeg kun er optaget af at se dig, som du er – og søger at hjælpe dig med at se dig selv, som du er. Jeg tror fuldt og fast på, at ved at blive mere dig, bliver du mere hel og vil den ønskede forandring kunne indtræde.
I terapien arbejder vi med det, som er betydningsfuldt for netop dig. Dine tanker, dine følelser og det, du mærker i din krop står helt centralt.
Jeg er uddannet gestaltterapeut og arbejder derfor eksistentielt funderet. Det handler meget om din frihed til at vælge et liv, som er meningsfuldt for dig og det handler om den ansvarlighed, du bringer med dig ud i verden – både overfor dig selv og andre.
Du er meget velkommen.
Jeg tilbyder individuel psykoterapi og parterapi i Sorø. Er livet stagneret, mærker du stress, er du udfordret i dine relationer eller er du løbet ind i en livskrise? Hos mig finder vi vejen sammen og skaber et liv i bevægelse.
Er du eller én du har kær ramt af alvorlig sygdom, så tilbyder jeg støtte, rådgivning og psykoterapi til pårørende og patienter med kronisk sygdom. Desuden hjælp til at håndtere ventesorg.
Jeg tilbyder bevægelsesworkshops, fri dans og bevægelse til private og virksomheder. Fokus er på at sætte kroppen fri, regulere følelser, nervesystem og spændinger, skabe gode oplevelser og øge kropsbevidsthed og nærvær.
Jeg har siden 2016 haft min egen praksis til psykoterapi, men har hele tiden sideløbende arbejdet deltid som sygeplejerske. Jeg finder stor glæde, værdi og stolthed også i det sygeplejefaglige virke og nyder derfor at kunne kombinere mine faglige interesseområder på denne måde.
Jeg er ad åre blevet stadig mere optaget af kroppen og den væsentlige faktor, den spiller i vores liv. Både for vores trivsel og evne til at finde balance i livet og jeg er løbende optaget af at skabe meningsfulde spændingsfelter mellem mine faglige søjler.
© 2026 Marloes Demmer – Designet af Aveo web&marketing